Polaritet i et parforhold er ligesom batterier mellem manden og kvinden:
Høj polaritet er det samme som mange batterier, høj spænding, synergi og ofte stærk erotisk tiltrækning…
Polaritet i et forhold
Udgivet i Polaritet & køn
Skriv en kommentar
Bare fordi noget er godt
…er dobbelt godt ikke nødvendigvis dobbelt bedre…
Udgivet i Citater & myter
Skriv en kommentar
Slappe af ved at stimulere Vagus Nerven
Vagus-nerven er central for vores afslapning og oplevelse af at være til på en rar måde, hvor vi er i god kontakt med os selv.
Her er +20 måder at stimulere Vagus Nerven på
Nynne
Synge
Messe / chante
Kramme
Vugge kroppen (side til side)
Gynge
Bilateral stimulering (a la EMDR)
Lange udåndinger
Kæle med noget blødt
Kreative hobbyer (må ikke kræve væsentlig koncentration)
Gynge
Koldt vand
Snakke med en ven (a la sludre, må ikke blive for intensivt)
Ligge sammen
Danse
Klatre
Binaurale slag
Massage
Samregulering (tune ind med andre, i modsætning til selvregulering alene)
Tapping (a la EFT)
Være i naturen
Gå på bare fødder på jorden
Spirituel praksis
Derudover kan andre aktiviteter bidrage
Sludre med rare mennesker
Berøring – også selvberøring
Lette vaner (modsat “disciplin”, der kræver indsats/koncentration)
Smagsfuld kost/mad
Levende lys / ild
Jordforbindelse, ryste kroppen (evt. bruge TRE-metoden)
Wellness
Passende – lidt men godt
Det er centralt, at intet må blive for koncentreret, intensivt eller ophidsende – for så skifter spændingstilstanden i nervesystemet. Det kan føles stimulerende, men det er ikke ønskeligt. Hellere lidt men godt.
Efter inspiration fra Trauma Geek-kvinden.
Udgivet i Nervesystemet
Skriv en kommentar
Myte: Mennesket er eksistentielt ensomt
Det siges mange steder at vi som mennesker fødes ensomme og dør ensomme – og at det er en basalt vilkår som menneske kaldet Den Eksistentielle Ensomhed. Det passer bare ikke og er en myte. Det som passer, er at vores ego oplever ensomhed…!
Ensomhed er en utrolig svær tilstand – specielt hvis den opleves sammen med andre eller dem som skulle være dine nærmeste. Det gør ondt…
Ensomhed gør ondt – i egoet
Det siges mange steder at vi som mennesker fødes ensomme og dør ensomme – i hvert fald i en del spirituelle kredse. Pyyy, det gør endnu mere ondt, hvis man har ensomheden med i livet… Men det passer ikke – det er en myte.
- Vores – ofte sårede – ego kan opleve voldsom ensomhed
- Vores natur og sjæl er altid i kontakt
Den Kolde Spiritualitet
Det er typisk hos den kolde spiritualitet, at ensomheden anses som et vilkår. Det er forståeligt nok, for i kold spiritualitet er man typisk endt så meget i hovedet og i skyerne, så man helt har mistet kontakten til egen natur, det at være menneske og menneskelig. Døden skal jo som bekendt have en årsag – for vi mennesker magter ikke for megen uforklarlighed – så den ensomhed mange oplever gennem den kolde spiritualitet skal have en forklaring: Du er født ensom og dør ensom giver mening hos disse mennesker, desværre…
Den Varme Spiritualitet
Sagen er bare, at allerede i livmoderen er vi tæt knyttet til Mor fra før vi fødes. Og mange nærdødsoplever fortæller om en rejse over i et andet stadie, hvor vi ender i en tilstand af energi og følges med andre. Hvis man er meget i hovedet, er det utrolig vanskeligt at mærke ind i. Men får du koblet hovedet af en dag, så prøv at mærke efter…
Mistet kontakten til egen natur og sjæl
Selvfølgelig river og rusker det i vores fysik og sanser ved fødsel og død. Men det ændrer ikke ved, at vi i sjælelivet aldrig er ensomme.
Desværre har mange bare mistet kontakten til egen natur og sjæl, og så kommer ensomheden væltende.
Du er altid i kontakt, men kan ikke altid mærke det
I praksis er du er altid i kontakt, enten med folk omkring dig eller naturen – men du kan ikke altid mærke det. Det er det moderne menneskes svøbe, at vi er endt så meget i hovedet, så vi ikke mærker andres energier særligt godt.
Du lukker ned – antikontakt er beskyttelse
Mange er simpelthen nødt til at droppe kontakten, fordi de ellers bliver overvældet af andres energier. Bor man i lejlighed, bor man typisk så tæt, så man hele tiden påvirkes af naboen, genboen, over- eller underboen. Det er sjældent rart så også derfor lukker vi ned.
Hvis du har mødt Jesus
Så er det nok fordi du nok brug for det…! Og ikke nødvendigvis fordi du er særligt udvalgt. Jesus tog sig som bekendt af de svage…
Jesus er nok et af de stærkeste symboler på menneskelighed, en som talte om det at være menneske og talte magthaverne imod. Han var iflg overleveringerne “menneskelig” og prædikede menneskelighed, rummelighed og forståelse – og om at tage sig af de svage.
Hans lære om kærlighed var i sin samtid udenfor kategori. I Romerriget var mennesker ikke noget særligt værd, slaveri var udbredt. I dag taler alle om kærlighed, det er almindeligt i enhver popsang, selvom mange ikke evner at praktisere kærlighed – hverken til sig selv og slet ikke andre. Når 50% skilles, mange efter blot få år, så var det nok ikke den uselviske kærlighed der bandt folk sammen…
Jeg har mødt Jesus, fordi…
I vores moderne samfund har mange har tabt kontakten til egen natur og menneskelighed. Penge er blevet målet, mennesker et middel til målet – ligesom i Romerriget. Når det sker, er der brug for en opvågen – og det er præcis det som det indre/ydre møde med Jesus handler om: “Jeg har mødt Jesus”
Du møder Jesus, slet og ret fordi du har brug for det!
Du har brug for at møde mere af din essens og natur og blive
- Mere menneskelig
- Mere hjertevarm
- Forbedre din rummelighed
- Øge din forståelse
- Udvikle indfølingsevne og empati
– både overfor dig selv og for andre.
Så mødet med Jesus handler ikke om, at det har du allerede styr på, desværre. For så ville det formentlig være noget helt andet, du ville møde…
Du ville f.eks. møde kærligheden i dit liv, livsglæde, livsgejst, mærke samhørighed, overskud, tryghed & ro.
Udgivet i Sund fornuft
Skriv en kommentar
Fordi noget er godt
…er det dobbelte, ikke nødvendigvis dobbelt så godt
Udgivet i Citater & myter
Skriv en kommentar
Det Bevidste Menneske findes ikke
Det Bevidste Menneske findes stort set ikke og på mange måder er Det Ubevidste Menneske formentligt blevet endnu mindre bevidst om sig selv, egne drifter, instinkter, behov, følelser og grænser. Og det ubevidste område er øget.
Bevidsthed om dit og dat hører meget Det Moderne Menneske til i sin overbevisning om at viden er bevidsthed. Balancen mellem Det Ydre Liv & Det Indre Liv er forskubbet i usund retning.
Faktisk tror mennesket selv, at det aldrig har været mere bevidst – måske pga al den såkaldte “viden”. Men “viden” og “bevidsthed” er i bund og grund 2 helt forskellige størrelser, men kan dog have et overlap.
Ny mennesketype: Det vidende, men ubevidste menneske
Faktisk ser det ud til at med øget viden, falder bevidstheden – og mennesket som individ og kollektivt oplever sig selv endnu mere fragmenteret, splittet, ensomt, forladt & meningsløst.
Viden om bevidstheden er ikke-bevidsthed
Viden om at bevidstheden reelt er både det bevidste, dvs det kendte i mennesket og det underbevidste, dvs det ukendte i mennesket – er heller ikke bevidsthed, men en bredere viden om egen struktur.
Tendensen i tiden synes at være, at mange mener de er “bevidste” og at de “handler bevidst”.
Handler mod bedre viden om egne behov
Det kan så undre, hvorfor så mange handler mod bedre viden – og mod egne interesser, behov, grænser & følelser. Den stigende stress-udvikling i både Danmark og stort set alle vestlige samfund vidner om det modsatte – nemlig en ny menneske-type “Det moderne & vidende, men ubevidste menneske”.
Ubevidst om egne behov & grænser.
Størstedelen er fortsat “ubevidst”
Dette følger ganske fint, de første tanker folk som Freund og Jung har gjort sig om mennesket bevidsthed, nemlig at langt størstedelen er ubevidst.
Aldrig nogensinde før, har vi levet i en tid, hvor vi er mere “på” og udadvendte, både mht onlinelivet men også i alt det vi mener vi skal forbruge, købe, arbejde, nå, skal osv… Indtoget af Time Management-kulturen i 1980erne med fokus på resultater gik over til at fyldte kalendere var tegn på succes. I dag forsøger folk at vise “overskud” gennem “best living”-aktiviteter… Men det er stadig mennesker, der er mere “i gang” end de er i flow, hvor de kan mærke sig selv.
Det ubevidste område er øget
Så på mange måder er Det Ubevidste Menneske formentligt blevet endnu mindre bevidst om sig selv, egne drifter, følelser, behov og grænser. Og det ubevidste område er øget…
Øget stress – folk gør det modsatte
Trods viden om, hvad det rette er at gøre…. Gør mange det stik modsatte.
Historien har vist, at såvel menneskets dumhed som arrogance har kostet hele civilisationer og sat mennesket tilbage.
Der findes formentlig grupper og individer af mennesker med meget høj bevidsthed i visse kulturer, typisk østerlandske.
Men i bund og grund er Det Moderne Menneske der lever i den såkaldt vestlige verden nok allermest forblevet ubevidst fra et højere niveau af viden…
Udgivet i Behov, Drifter, Følelser, Grænser, Instinkter
Tagget behov, bevidsthed, drifter, følelser, grænser, instinkter, underbevidsthed
Skriv en kommentar
Hvordan er du sensitiv? Sund eller usund sensitiv
Forstå forskellen på sund & usund sensitivitet
Omkring 1/5 af befolkningen er sensitiv ifølge sensitivitetsforskeren Elaine Aron. Elaine Aron har forsket i sensitivitet i flere årtier – i forståelsen af markant højere følsomhed med indtryk. Hvilket indtryk er individuelt, men det kan være alle sanseindtryk, lys, lyde, mennesker, smage, dufte, mad…
Ikke al sensitivitet er sund sensitivitet
Sensitiviteten er nært forbundet med nervesystemet, specielt den det autonome nervesystem (ANS), som styrer hvornår vi skal være på vagt, og hvor vi kan slappe af.
Grundlæggende er der mange fordele ved at have en høj fingerspitzgefühl, men ikke al følsomhed er sund. Det hyper-sensitive nervesystem er i forvejen let at overbelaste, og det kan skabe en negativ spiral, som skaber traumer, der skaber endnu større følsomhed, der skaber endnu flere traumer…
Traumer er låsninger i nervesystemet
Traumer kan ses som låsninger i nervesystemet, som skaber varig ubalance og du bliver usund sensitiv.
Overbelastninger er ikke låsninger
Overbelastninger er typisk forbigående, men kan udvikle sig til låsninger i form af stress og traumer hvis overbelastningen er kronisk – f.eks. hvis børn eller voksne er kronisk overstimuleret – og i ubalance. Her udvikles usund sensitivitet.
Begrebsforvirring råder – sansestærk, englebørn, indigobørn, krystalbørn, regnbuebørn
Det kan være svært at skelne mellem hvilket type sensitivitet du har – og ofte er det en blanding. Nogle er begyndt at kalde sensitivitet for sansestærk – for at pege på styrken i den højere følsomhed. Siden er der kommet alle mulige variationer for det sensitive gemyt – og pudsigt nok ofte med fokus på børn såsom sansestærke børn, englebørn, indigobørn, krystalbørn, regnbuebørn. Det er tilsyneladende mødre, der har brug for at gøre børnene mere unikke end de reelt er, derhen at der intet nyt er i disse begreber.
Og det fjerner i midlertidig ikke eventuelle ulemper eller sensitivitet pga. belastninger og traumer, og skaber blot øget forvirring.
Kronisk overstimulering er IKKE sensitivitet, men stress-relateret
I bund og grund kommer alle reaktioner uanset om man er hyper sensitiv eller ej ud fra omfanget af stimuli. Mange børn er i dag kronisk overstimulerede, hvilket IKKE gør at de nødvendigvis er sundt sensitive. De er usunde sensitive pga alle de stimuli de får pga overaktivitet i deres små liv – nogen gange pacet frem som om de var forældrenes projekter og pga. for lidt voksenkontakt i børnepasning og for mange timer i folkeskolen.
Belastnings, stress- & traume-relateret sensitivitet
Sund og usund sensitivitet minder således om hinanden, for i begge tilfælde bliver nervesystemet let overophedet – og så er marginalerne opbrugte hos såvel børn og voksne. Usund sensitivitet kan f.eks. opleves som
- Kort lunte
- Irritabilitet
- Lunefuld
- Nervøsitet
- Overreaktioner aggression, vrede, ked af det, gråd
- Modløshed
- Træthed
- Umotiveret
- Hyperaktivitet (mest hos drenge, men ikke kun)
- Indelukkethed, tilbagetrukkethed (mest hos piger, men ikke kun)
- Nej til sociale aktiviteter
- Samarbejder ikke (både børn og voksne)
Sund sensitivitet
Sund sensitivitet er ofte knyttet til det mange kender som de mere finurlige forhold i livet. Det ses som f.eks.
- At være ekstra god til smage
- Dufter mere fint
- Bemærker flere ting
- Ser flere detaljer
- Hører flere detaljer (fx i musik)
- Er ofte mere empatisk anlagt (tåler ikke voldsomme film, gysere mv)
- Er ofte mere medicin-følsom
- Er ofte ikke til stærke smage
- Kan være kreativt anlagt
Derudover kan sensitiviteten at være god til at forstå og bruge sprogets detaljer og lignende…
I bund og grund kan sund sensitivitet kendes på at personen opfatter mere detaljeret og mindre grovkornet og derfor skal personen bearbejde flere indtryk på samme tid som ikke-sensitive.
Det gør at den sensitive person oftere får kapacitetsproblemer og kan lettere ryge ind i indre flaskehalse end personer der bearbejder verden mere enkelt og summarisk.
Det kan være svært for ikke-sensitive mennesker at forstå, at verden består af flere detaljer end de selv opfatter. Og at det faktisk kan være en konstant udfordring for sensitive mennesker at balancere i.
For den sensitive person er verden generelt et mere kompleks sted – end for de fleste andre…
Intelligenser er også vore funktioner & kompetencer
En anden og mere letforståelig måde at forstå intelligenser på, er at se dem som hovedfunktioner eller basis-kompetencer, der er afgørende for vores livsduelighed.
Intelligenser er kompetencer vi alle har, men som vi har i forskellige kvalitet og omfang. Det er kvaliteten og omfanget, der afgør om man har en høj intelligens på et område.
I øjeblikket taler man om 9 grundkompetencer (intelligenser), som vi alle har
Musikalitet – Musikalsk/kreativ intelligens
Sproget – Sproglig/verbal intelligens
Kroppen – Kropslig/kinæstetisk intelligens
Logikken – Logisk/matematisk intelligens
Billedforståelse – Visuel/rumlig intelligens/spatial intelligens
Menneskeforståelse – Interpersonel intelligens/social intelligens
Selvforståelse – Intrapersonel intelligens/personlig intelligens
Organisering – Den naturalistiske intelligens/Naturalistik intelligens
Visdom – Den Eksistentielle intelligens/Livsklog intelligens
Hvornår er det en kompetence / funktion
Der er 8 kriterier for om en intelligens kan regnes som selvstændig. Altså, jo flere kriterier der er opfyldt, jo større videnskabeligt belæg er der for at det er en kompetence.
Summen af intelligenser giver livsduelighed
Det er kvaliteten og omfanget af en kompetence, der afgør om man har en høj intelligens på et område. Og det er summen og balancen mellem kompetencerne, der giver livsduelighed – eller det modsatte, lav livsevne eller handicap.
Mange tror f.eks. at høj IQ giver medvind i livet. Men IQ handler primært om
Logikken – Logisk/matematisk intelligens
Orientering – Visuel/rumlig intelligens/spatial intelligens
Og delvist den kreative intelligens (behovet for at vende og dreje og se nye muligheder)
Så du kan have en meget høj IQ, men hvis dine evner indenfor menneskeforståelse ligger lavt kan du ikke brug dine stærke kompetencer i samarbejde med andre. Faktisk kan det være, du bliver direkte ulidelig for andre.
Og ligger du meget lav i selvforståelse kan din IQ drive dig langt ud over dine mentale grænser, så du udmattes.