…er det dobbelte, ikke nødvendigvis dobbelt så godt
Det Bevidste Menneske findes ikke
Det Bevidste Menneske findes stort set ikke og på mange måder er Det Ubevidste Menneske formentligt blevet endnu mindre bevidst om sig selv, egne drifter, instinkter, behov, følelser og grænser. Og det ubevidste område er øget.
Bevidsthed om dit og dat hører meget Det Moderne Menneske til i sin overbevisning om at viden er bevidsthed. Balancen mellem Det Ydre Liv & Det Indre Liv er forskubbet i usund retning.
Faktisk tror mennesket selv, at det aldrig har været mere bevidst – måske pga al den såkaldte “viden”. Men “viden” og “bevidsthed” er i bund og grund 2 helt forskellige størrelser, men kan dog have et overlap.
Ny mennesketype: Det vidende, men ubevidste menneske
Faktisk ser det ud til at med øget viden, falder bevidstheden – og mennesket som individ og kollektivt oplever sig selv endnu mere fragmenteret, splittet, ensomt, forladt & meningsløst.
Viden om bevidstheden er ikke-bevidsthed
Viden om at bevidstheden reelt er både det bevidste, dvs det kendte i mennesket og det underbevidste, dvs det ukendte i mennesket – er heller ikke bevidsthed, men en bredere viden om egen struktur.
Tendensen i tiden synes at være, at mange mener de er “bevidste” og at de “handler bevidst”.
Handler mod bedre viden om egne behov
Det kan så undre, hvorfor så mange handler mod bedre viden – og mod egne interesser, behov, grænser & følelser. Den stigende stress-udvikling i både Danmark og stort set alle vestlige samfund vidner om det modsatte – nemlig en ny menneske-type “Det moderne & vidende, men ubevidste menneske”.
Ubevidst om egne behov & grænser.
Størstedelen er fortsat “ubevidst”
Dette følger ganske fint, de første tanker folk som Freund og Jung har gjort sig om mennesket bevidsthed, nemlig at langt størstedelen er ubevidst.
Aldrig nogensinde før, har vi levet i en tid, hvor vi er mere “på” og udadvendte, både mht onlinelivet men også i alt det vi mener vi skal forbruge, købe, arbejde, nå, skal osv… Indtoget af Time Management-kulturen i 1980erne med fokus på resultater gik over til at fyldte kalendere var tegn på succes. I dag forsøger folk at vise “overskud” gennem “best living”-aktiviteter… Men det er stadig mennesker, der er mere “i gang” end de er i flow, hvor de kan mærke sig selv.
Det ubevidste område er øget
Så på mange måder er Det Ubevidste Menneske formentligt blevet endnu mindre bevidst om sig selv, egne drifter, følelser, behov og grænser. Og det ubevidste område er øget…
Øget stress – folk gør det modsatte
Trods viden om, hvad det rette er at gøre…. Gør mange det stik modsatte.
Historien har vist, at såvel menneskets dumhed som arrogance har kostet hele civilisationer og sat mennesket tilbage.
Der findes formentlig grupper og individer af mennesker med meget høj bevidsthed i visse kulturer, typisk østerlandske.
Men i bund og grund er Det Moderne Menneske der lever i den såkaldt vestlige verden nok allermest forblevet ubevidst fra et højere niveau af viden…
Udgivet i Behov, Drifter, Følelser, Grænser, Instinkter
Tagget behov, bevidsthed, drifter, følelser, grænser, instinkter, underbevidsthed
Skriv en kommentar
Hvordan er du sensitiv? Sund eller usund sensitiv
Forstå forskellen på sund & usund sensitivitet
Omkring 1/5 af befolkningen er sensitiv ifølge sensitivitetsforskeren Elaine Aron. Elaine Aron har forsket i sensitivitet i flere årtier – i forståelsen af markant højere følsomhed med indtryk. Hvilket indtryk er individuelt, men det kan være alle sanseindtryk, lys, lyde, mennesker, smage, dufte, mad…
Ikke al sensitivitet er sund sensitivitet
Sensitiviteten er nært forbundet med nervesystemet, specielt den det autonome nervesystem (ANS), som styrer hvornår vi skal være på vagt, og hvor vi kan slappe af.
Grundlæggende er der mange fordele ved at have en høj fingerspitzgefühl, men ikke al følsomhed er sund. Det hyper-sensitive nervesystem er i forvejen let at overbelaste, og det kan skabe en negativ spiral, som skaber traumer, der skaber endnu større følsomhed, der skaber endnu flere traumer…
Traumer er låsninger i nervesystemet
Traumer kan ses som låsninger i nervesystemet, som skaber varig ubalance og du bliver usund sensitiv.
Overbelastninger er ikke låsninger
Overbelastninger er typisk forbigående, men kan udvikle sig til låsninger i form af stress og traumer hvis overbelastningen er kronisk – f.eks. hvis børn eller voksne er kronisk overstimuleret – og i ubalance. Her udvikles usund sensitivitet.
Begrebsforvirring råder – sansestærk, englebørn, indigobørn, krystalbørn, regnbuebørn
Det kan være svært at skelne mellem hvilket type sensitivitet du har – og ofte er det en blanding. Nogle er begyndt at kalde sensitivitet for sansestærk – for at pege på styrken i den højere følsomhed. Siden er der kommet alle mulige variationer for det sensitive gemyt – og pudsigt nok ofte med fokus på børn såsom sansestærke børn, englebørn, indigobørn, krystalbørn, regnbuebørn. Det er tilsyneladende mødre, der har brug for at gøre børnene mere unikke end de reelt er, derhen at der intet nyt er i disse begreber.
Og det fjerner i midlertidig ikke eventuelle ulemper eller sensitivitet pga. belastninger og traumer, og skaber blot øget forvirring.
Kronisk overstimulering er IKKE sensitivitet, men stress-relateret
I bund og grund kommer alle reaktioner uanset om man er hyper sensitiv eller ej ud fra omfanget af stimuli. Mange børn er i dag kronisk overstimulerede, hvilket IKKE gør at de nødvendigvis er sundt sensitive. De er usunde sensitive pga alle de stimuli de får pga overaktivitet i deres små liv – nogen gange pacet frem som om de var forældrenes projekter og pga. for lidt voksenkontakt i børnepasning og for mange timer i folkeskolen.
Belastnings, stress- & traume-relateret sensitivitet
Sund og usund sensitivitet minder således om hinanden, for i begge tilfælde bliver nervesystemet let overophedet – og så er marginalerne opbrugte hos såvel børn og voksne. Usund sensitivitet kan f.eks. opleves som
- Kort lunte
- Irritabilitet
- Lunefuld
- Nervøsitet
- Overreaktioner aggression, vrede, ked af det, gråd
- Modløshed
- Træthed
- Umotiveret
- Hyperaktivitet (mest hos drenge, men ikke kun)
- Indelukkethed, tilbagetrukkethed (mest hos piger, men ikke kun)
- Nej til sociale aktiviteter
- Samarbejder ikke (både børn og voksne)
Sund sensitivitet
Sund sensitivitet er ofte knyttet til det mange kender som de mere finurlige forhold i livet. Det ses som f.eks.
- At være ekstra god til smage
- Dufter mere fint
- Bemærker flere ting
- Ser flere detaljer
- Hører flere detaljer (fx i musik)
- Er ofte mere empatisk anlagt (tåler ikke voldsomme film, gysere mv)
- Er ofte mere medicin-følsom
- Er ofte ikke til stærke smage
- Kan være kreativt anlagt
Derudover kan sensitiviteten at være god til at forstå og bruge sprogets detaljer og lignende…
I bund og grund kan sund sensitivitet kendes på at personen opfatter mere detaljeret og mindre grovkornet og derfor skal personen bearbejde flere indtryk på samme tid som ikke-sensitive.
Det gør at den sensitive person oftere får kapacitetsproblemer og kan lettere ryge ind i indre flaskehalse end personer der bearbejder verden mere enkelt og summarisk.
Det kan være svært for ikke-sensitive mennesker at forstå, at verden består af flere detaljer end de selv opfatter. Og at det faktisk kan være en konstant udfordring for sensitive mennesker at balancere i.
For den sensitive person er verden generelt et mere kompleks sted – end for de fleste andre…
Intelligenser er også vore funktioner & kompetencer
En anden og mere letforståelig måde at forstå intelligenser på, er at se dem som hovedfunktioner eller basis-kompetencer, der er afgørende for vores livsduelighed.
Intelligenser er kompetencer vi alle har, men som vi har i forskellige kvalitet og omfang. Det er kvaliteten og omfanget, der afgør om man har en høj intelligens på et område.
I øjeblikket taler man om 9 grundkompetencer (intelligenser), som vi alle har
Musikalitet – Musikalsk/kreativ intelligens
Sproget – Sproglig/verbal intelligens
Kroppen – Kropslig/kinæstetisk intelligens
Logikken – Logisk/matematisk intelligens
Billedforståelse – Visuel/rumlig intelligens/spatial intelligens
Menneskeforståelse – Interpersonel intelligens/social intelligens
Selvforståelse – Intrapersonel intelligens/personlig intelligens
Organisering – Den naturalistiske intelligens/Naturalistik intelligens
Visdom – Den Eksistentielle intelligens/Livsklog intelligens
Hvornår er det en kompetence / funktion
Der er 8 kriterier for om en intelligens kan regnes som selvstændig. Altså, jo flere kriterier der er opfyldt, jo større videnskabeligt belæg er der for at det er en kompetence.
Summen af intelligenser giver livsduelighed
Det er kvaliteten og omfanget af en kompetence, der afgør om man har en høj intelligens på et område. Og det er summen og balancen mellem kompetencerne, der giver livsduelighed – eller det modsatte, lav livsevne eller handicap.
Mange tror f.eks. at høj IQ giver medvind i livet. Men IQ handler primært om
Logikken – Logisk/matematisk intelligens
Orientering – Visuel/rumlig intelligens/spatial intelligens
Og delvist den kreative intelligens (behovet for at vende og dreje og se nye muligheder)
Så du kan have en meget høj IQ, men hvis dine evner indenfor menneskeforståelse ligger lavt kan du ikke brug dine stærke kompetencer i samarbejde med andre. Faktisk kan det være, du bliver direkte ulidelig for andre.
Og ligger du meget lav i selvforståelse kan din IQ drive dig langt ud over dine mentale grænser, så du udmattes.
Videnskaben er også en Klodshans
Uden videnskaben havde vi ikke vaccinationer, var kommet til månen, havde internettet, mobiler osv. Men historien om videnskab er ikke kun en succeshistorie, men også en historie om videnskabelig arrogance.
Videnskab – skaber viden
Ordet videnskab fortæller jo fint hvad begrebet handler om: Man skaber viden. Det er jo sådan set godt nok, hvis ellers man som videnskabsperson, altså person der skaber viden – er klar om man ikke ved alt, og det man ved – muligvis ikke passer.
Flest er enige – så er det sandt
Selv indenfor videnskaben ser vi den menneskelige natur, at når flest har den samme mening og konklusion, så er det nok rigtigt. Det har sendt mange vidensskabsmæssige frontløbere ud i kulden – hvor nogle endte med at dø.
I gammel tid blev en del kaldt kættere, og risikerede at blive brændt på bålet.
Jorden er verdens centrum
Nicolaus Kopernikus var en embedsmand, astronom og læge (1473-1543). Gennem veludført videnskabelig arbejde kunne han lægge frem at verdensbillede, der sagde at jorden var verdens centrum, nok ikke holdt. Kopernikus’ verdensmodel vakte så megen modstand, og hans bog Commentariolus endte på den romerskkatolske kirkes liste over forbudte bøger.
Det er tilsyneladende en brist i menneskets kollektive karaktér for historien er fyldt med dygtige videnskabsfolk, som man ikke tog alvorligt fra starten – eller som ikke turde dele deres indsigter pga. frygten for repressalier, mobning og udstødelse.
- Darwin
- Humble
- Einstein
- Listen opdateres
Videnskab er det vi ser – ikke det der findes
Det grundlæggende problem med videnskab (og konkret for mange mennesker), er at vi ikke ved – hvad vi ikke ved.
Det vi ser, betragter vi som virkeligheden. Hos en del videnskabsfolk, ingeniører mv. hedder det direkte at: Kan det ikke måles, findes det ikke.
Men det er blot vores grænse…
Og på den måde fremtræder videnskaben indimellem ganske klodset, ja nærmest arrogant i sine selvopfyldende profetier, så Klodshans synes at være ganske betegnende…
Udgivet i Uncategorized
Skriv en kommentar
Når det komplekse er let & det lette er komplekst
For nogle mennesker er det komplekse let og det lette bliver svært og komplekst.
De fleste tænker, at det er en gave at være kreativ, innovativ, problemløsende, kvik i pæren, indsigtsfuld, vis, have overblik mv. Og det er helt sikkert en gave at kunne bidrage.
Ofte siger den almindelig logik så også, at så har man også let ved så mange andre ting som f.eks. rutiner, udholdenhed, gå på mod, gøre det rette, handle i hverdagen mv.
Vi mennesker har alle styrker og svagheder, og mange højt begavende slås med det andre har let ved.
Når du kan så meget, kan du vel også…
En del højt begavede slås med mentale udfordringer, fordi det simpelthen er svært at styre alle de tanker og alle de mentale kræfter som et udvidet sind ofte har.
Kort sagt er mange højt begavede ofte i fast ubalance og mange bliver stresset eller lider af andre mentale udfordringer.
Har du stress, så skal du…
Det er god latin i al forebyggelse af mentale overbelastninger at hjælpe hjernen til struktur og rutiner.
Men hvad var det lige den højt begavede var svagest til? Jo, det er rutiner, struktur mv. – specielt når læsset først er væltet.
Hos terapeuten kommer du hjem med en guide med det du så skal. Men da det lette er svært for dig, så magter du muligvis slet ikke at gøre det stressmanden Bjarne Toftegaard og andre prædiker – for det kræver dig så meget, så det stresser dig endnu mere.
Så hjælpen, bliver faktisk det modsatte.
Udgivet i Uncategorized
Skriv en kommentar
Bliver gode hjerter altid såret – Kan det nu passe?
Når du har et godt hjerte, kan det så passe at…
- du hjælper for meget
- du stoler for meget
- du giver for meget
- du elsker for meget
Og det ender altid med at det er dig der bliver såret.
Kan det nu passe? Nej, det er noget ævl – det er ikke det naturlige ståsted for et menneske…
Kilde: Danske Citater, FB
Dette sker kun, hvis ikke du ikke har lært at mærke dine egne grænser og behov, kan udtrykke dem og eventuelt handle på dem, hvis du ikke respekteres.
Selvrespekt er dit eget ansvar, og det er dit ansvar hvad du vælger at give.
Det er der desværre mange, der ikke har lært – og derfor findes der citater som dette, men det hjælper ingen videre. Det bekræfter blot eksisterende overbevisninger og sender én i offer-rollen, fremfor at vokse og lære om grænser og behov – og tage vare på dig selv, før du giver af dig selv.
Alle mennesker bliver såret – men det er ikke et naturligt ståsted at det sker planmæssigt.
Det naturlige menneske oplever svigt, bliver såret og vokser ved at lære at tage vare på sine behov, grænser og har sund dømmekraft i relationer.
IQ siger intet om evnen til at handle
Intelligenskvotienten (IQ) og lignende test anvendes mange steder til at måle intelligens.
Dens fordel er, at den måler en persons persons kognitive evner. Eller mere lavpraktisk udtryk: Evnen til at løse et mentalt problem – altså vores mentale kræfter.
IQ-test og lignende test siger midlertidigt intet om evnen til at løse et problem i den virkelige verden.
At komme fra skrivebordet til at have bidraget…
At udtænke en mulig løsning er kun en start.
Derpå skal der planlægges, muligvis også koordineres og samarbejdes
Og endelig skal løsningen føres ud i livet.
Det er forståeligt at vidensarbejdere fokuserer på IQ, fordi de sjældent skal levere et konkret produkt. De leverer viden – og det er deres verden.
Men skulle de levere et konkret produkt, ville de måske også indse at IQ måske ikke er bedste test til at vurdere en persons evne til at yde & producere.
For tanker skaber jo ikke noget i sig selv.
Men evnen til at gøre det rette – altså handle i den virkelige verden – kan skabe. Men det måler IQ ikke.
Udgivet i Intelligens
Skriv en kommentar
Forskellen på velbegavet og højt begavet
Hvordan ses forskellen på børn og voksne der er almindeligt godt begavet og personer der er højt begavet?
Adfærd afslører begavelsens karaktér
Der er ikke noget entydigt svar. Dette skema giver et meget godt billede af forskellen på hvordan et almindeligt sind og et udvidet sind arbejder og hvordan det kommer til udtryk i adfærden.
Listen er fra Ole Kyed, der har specialiseret sig i at arbejde med højt begavede børn. Men disse forskelle ses også hos højt begavede voksne.
I Ole Kyeds version anvender han betegnelserne
- Velbegavede elever
- Elever med høj begavelse
Jeg har tilladt mig at anvende mere generelle overskifter.
| Det velbegavede barn | Det højt begavede barn |
|---|---|
| Kender svarene | Stiller spørgsmålene |
| Er interesserede | Er ekstremt nysgerrige |
| Har gode ideer | Har vilde, skøre ideer |
| Arbejder hårdt | Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt |
| Svarer på spørgsmål | Diskuterer i detaljer og er omstændige |
| Befinder sig i toppen af klassen | Er forud for klassen |
| Lytter med interesse | Viser stærke holdninger og synspunkter |
| Lærer let | Ved det allerede |
| Har det godt med kammeraterne | Foretrækker voksne |
| Er modtagelige | Er intense |
| Kopierer nøjagtigt | Skaber nyt |
| Holder af at gå i skole | Holder af at lære |
| Modtager information | Bearbejder information |
| Teknikere | Opfindere |
| Husker godt | Gætter godt |
| Holder af logisk opbygget læring | Trives med kompleksitet |
| Er bevidste | Er ivrigt observerende |
| Er tilfreds med egen læring | Er meget selvkritiske |
| Følgende herunder er mit eget bidrag til eksempler på hvordan begavelser på forskellige niveauer kommer til udtryk | |
| Accepterer meget | Undrer sig meget |
| Ser kaos | Ser mønstre |
| Trives med sport & regler | Definerer egne lege |
| Følger standarder | Sætter egne standarder |
| Følger kendte perspektiver | Sætter ting i nye perspektiver |
| IQ i klassen lige over middel | IQ i klasserne efter “lige over middel” |
| Kan let rummes i typisk dansk skole | Er svær at rumme i typisk dansk skole |
| Er hurtigt færdig med lektier | Får enten ikke lavet lektier fordi det er kedelige eller de er lavet i timen |
| Indordner sig | Har det ofte svært med autoriteter |
| Lærer stoffet | Lærer mere end stoffet, men ved hvad læreren vil høre |
| Kan komme langt i det etablerede uddannelses-system | Kan have svært ved at blive i det etablerede uddannelses-system |
| Lærer måske at spille på ét instrument | Kan der spilles på ét instrument, kan der spilles på mange |
| Læser en bog og får viden | Læser 10% af en bog og forstår tankesættet – og fylder resten ud |
| Anvender almindelig reflektion / logisk tænkning | Anvender ofte transkontekstuel tænkning / multidimentionel tænkning |
| Ser overvejende forhold statisk | Ser overvejende forhold i tid, rum, tendenser (inddrager automatisk mange parametre i en reflektion) |
| Potentiale til at blive Verdensmester i ét område | Bliver ofte hurtigt meget dygtig, mister så interessen og bliver aldrig Verdensmester i ét område, men i Top 3 i mange områder |
| Flittig (pligt-ydende) | Lyst driver værket |
| Oplever verden i helheder, men ser detaljerne | |
| Multidimentionel opfattelse | |
| Konkurrence er vigtig (det træner) | Leg er vigtig (det udvikler) |
| Gør sig større | Gør sig mindre |
| Rutiner er kedeligt | |
| Producerer | Skaber |
Det udvidede sind i praksis
Jeg faldt udenfor mængden i de små klasser, gad ikke sport som alle de andre drenge gik op i. Blev placeret sammen med Jørn, som var udfordret på al læring. Sådan tænkte man dengang – at så kunne vi blive venner. Jørn blev ikke bedre af at jeg havde let ved alt – og jeg blev absolut heller ikke bedre af, at Jørn havde det så svært.
Jeg har senere set noget lignende i nutidens skole. Det er at misforstå begge børn groft og ikke hjælpe nogen af dem til trivsel.
Som barn lå jeg i toppen i skoleklassen og var den bedste blandt drengene generelt. Men middel til sprog, specielt tysk kiksede – fordi lærebøgerne havde et indhold svarende til 1. og 2. klasse – det kunne jeg simpelthen ikke med. Stakkels Meta Funck Andersen, hvis undervisning jeg obstruerede.
En stil blev skrevet fra A til B. Min klasselærer Mads Hesselholdt forlangte at der skulle være en disposition. Normalt starten man med en disposition og skriver stilen. Jeg skrev dispositionen ned bagefter når stilen var skrevet, fordi det var kravet.
Jeg gad ikke flid og forstod ikke hvorfor jeg skulle lave side op og ned af de samme matematikopgaver i 2. klasse. Når jeg havde vist jeg kunne 3 opgaver, kunne jeg jo resten. Min mor lavede opgaverne, så jeg ikke fik skældud af min matematiklærer Graversen. Men han må alligevel have tænkt sit. Og idag tænker jeg, at min moder så mig mere end jeg i mange år forstod.
En kammerat jeg har læste Martinus’ samlede værker som 22-årig – og forstod Martinus, så han nu mere end 30 år senere stadig refererer let og ubesværet til Martinus’ tankesæt ift. livet som det udvikles. Sikke et vid. Der var såmænd tale om et par tusind sider. Jeg har aldrig mødt andre, der som ung har haft så dyb en interesse og kunne forstå Martinus’ kompleksitet og mange levels – som den naturligste ting. Den dag i dag synes han stadig at det ikke var og er noget særligt…
Udgivet i Begavet, Det Udvidede Sind
Skriv en kommentar