Mange har den forestilling at meget er godt, og derfor er mere endnu bedre. Så en højtbegavet person med en IQ på 140 må være bedre end en velbegavet med en IQ på 120 og livet er en dans på roser. Det er det stik modsatte – høj begavelse og intelligens giver mange udfordringer og man kan med rette tale om at intelligens gør ondt i livet.
Helt grundlæggende har vi mennesker brug for samhørighed og færdes blandt ligestillede for at opleve tryghed. Det er menneskets instinkt at søge tryghed – for at trives.
Højt begavede er udfordrede fra barns ben
Fra barns ben er et højt begavet menneske udfordret. Når lille begavede Per eller Grete møder i skole ser de verden med helt andre briller end resten af klassen – og føler sig ofte forkert, uden nogen overhovedet har sagt de var forkerte.
Det kommer ofte blot fordi barnet helt automatisk mærker og oplever at det måske ikke har samme interesser som de fleste andre og ikke kan finde “sin gruppe”.
Vi mennesker har brug for at være en del af en gruppe, for at opleve tryghed, samhørighed og kunne dannes og vokse blandt andre der ligner os selv. Det er så central en overlevelses-drift, at der er udkæmpet verdenskrige på at vi ikke kan tåle andre der ikke ligner os selv.
Højt begavede skal hele tiden “ned på niveau”
Så lille Per og Grete tilpasser sig. I praksis lukker barnet af og eller gør sig mindre end det er for at blive en accepteret del af gruppen, som typisk er en skoleklasse.
Den høje begavelse giver nogle styrker, men også nogle svagheder. Man taler om at mange højt begavede er asynkront udviklet. Ofte er lille Per og Grete ikke kropsligt intelligente og kan have svært ved f.eks. at binde sko eller lære at cykle. Alle børn udnytter deres styrker, så lille Per og Grete kompenserer for deres svagheder ved at bruge af deres overskud – hvor andre bare kan binde sko og cykle.
Sagt med andre ord, kompenserer lille Per og Grete både for deres styrker ved at sigte nedad og bliv en del af gruppen og for deres svagheder som de prøver at skjule.
Kære læser – prøv lige at sætte dig i det begavede barns sko, som handler om aldrig at kunne være sig selv 100% og slappe af, men hele tiden skal bruge kræfter på at passe ind, for ikke at blive anset som sær, mærkelig – og måske endda få straffen som udstødt, blive drillet og mobbet.
Alle tilpasser sig, men det begavede barn er hele tiden mere overarbejde mere end de fleste andre.
Du skal ikke tro du er noget
Senere gentager det hele sig op igennem livet – for samfundet er generelt tilpasset flertallet. I et land som Danmark hvor Janteloven lever og har det godt, kan man ikke gå ud med stolthed og sige at “jeg har en IQ på 142”. Blandt ligesindede er det ok, men for flertallet med en gennemsnitlig lavere IQ skal du ikke tro du er noget.
Begavelse udmatter – Lille Per og Grete som voksne
Over tid bliver Lille Per og Lille Grete voksne. De ved de skal passe på med at vise deres mentale kræfter – og denne tilpasning gør at man som menneske udmattes. På jobbet kan chefen føle sig udfordret af den begavede medarbejder, der ser sammenhænge han slet ikke havde set. En dygtig leder anerkender denne særlig styrke og bruger den konstruktivt, men langfra ledere forstår at have med særlige talenter at gøre, bliver usikre og føler sig måske truet. Den begavede medarbejder holder igen og mister trivsel. Det koster og mange bliver først indebrænte, så udbrændte og i depressionstest bliver de målt som depressive, selvom de faktisk er ok, men blot er udmattede og savner accept.
Til senere redigering
Indlægget er tidligere udgivet på FB i en gruppe og deles nu offentligt.
Begavelse er et tabu. Jeg vil gerne være med til at bryde det tabu – herunder bidrage til at nedbryde fordomme om hvor godt det er…
– Hvorfor begavelse kan gøre helt utroligt ondt
– Men også kan være helt fantastisk og udenfor kategori
– Og hvad det vil sige at have en hjerne, der er wired anderledes og løber stærkere end de fleste andre hjerner… Ofte så det er nødvendigt med en lur 💤 midt på dagen, for at kunne fungere bare nogenlunde resten af dagen…
Da mange er praktiserende terapeuter kunne det måske være relevant – også i det lys – at være bekendt med faren for at fejl-afkode. Begavelse misforståes ofte…
Mange mennesker tror automatisk at meget er godt
Endnu mere er endnu bedre.
Og dem der har mest her vundet i lotteriet
Så en IQ på 140 må være bedre end en IQ på 120
Men hvad nu hvis at højere IQ faktisk betyder man som menneske har sværere og sværere ved at leve?
Menneskeheden har mange facetter og i klogeåge-branchen (blandt forskere) er der stadig forskellige definitioner. Alle kender IQ, altså intelligenskvotienten – men den er i bedste fald kun vejledende – og i min forståelse ikke særlig “begavet”, for den måler kun ret isolerede dele af menneskets mange intelligenser (Howard Gardner taler om 9).
Så nogen taler om 2%, andre 5% og andre igen om 10%. Som forældre til et Gifted barn i en Mentiqua-skole (skole målrettet disse børn) hørte jeg ofte at der nok sad ca. 1 i hver skoleklasse – så 5% er nok mest passende. Måske du har nogle erfaringer fra dit job Torben Emil Christiansen? Jeg tænker du har haft en del forbi, for mange mistrives og laver ravage fordi de er understimulerede, udenfor og keder sig…
Det er med vilje jeg ikke sætter IQ-kasser/klasser på, for IQ er kun en delmængde.
Hilary Beech beskriver her i ret et kort oplæg, hvilket skygger der er forbundet med Giftedness
https://www.youtube.com/watch?v=PHCvMkuL-vI
Disse skygger er klassikere – og jeg har i større eller mindre grad haft hele pakken aktiveret en del år…
Om intelligenskvotient (IQ)
Man bruger mange steder at anvende intelligenskvotient (IQ) som udtryk for intelligens. I mine øjne er IQ i bedste fald en acceptabel indikator, men ikke et udtryk for intelligens generelt.
Howard Gardners 7 intelligenser – nej 8, og nu 9
Howard Gardner har forsket i mennesket intelligens. Han arbejder nu med 9 intelligenser, men generelt anerkender man 7 intelligenser. IQ er derfor kun en indiktator på et menneske der på visse områder udmærker sig, men ikke en måling på hele personens evner.
Howard Gardners intelligenser er
1. Logisk/matematisk intelligens – du er god til tal og talsystemet.
2. Lingvistisk intelligens – du er forstår og udtrykker dig godt igennem ord og sprog.
3. Visuel/Rumlig intelligens – du er god til at opfatte, det du ser korrekt.
4. Kropslig/Kinæstetisk intelligens: Hvis du er god til sport, har du sandsynlig en stærk kinæstetisk intelligens.
5. Musikalsk intelligens: Hvis du er en musikalske person, lærer du bedst gennem aktiv lytning, baggrundsmusik, remser og sange.
6. Interpersonel intelligens – du er god til at forstå, hvilket humør andre er i. På jysk: Empati
7. Intrapersonel intelligens – du er god til at lytte til dig selv, og forstå og handle ud fra dine følelser og tanker. På jysk: Du handler i overensstemmelse med din sjæl og natur
8. Naturalistisk intelligens: Du er glad for naturoplevelser, dyr mv.
9. Eksistentielle intelligens: Evnen til at forholde sig til livets store spørgsmål og handle i overensstemmelse med eksistentielle og åndelige værdier.
