Hvordan er du sensitiv? Sund eller usund sensitiv

Forstå forskellen på sund & usund sensitivitet

Omkring 1/5 af befolkningen er sensitiv ifølge sensitivitetsforskeren Elaine Aron. Elaine Aron har forsket i sensitivitet i flere årtier – i forståelsen af markant højere følsomhed med indtryk. Hvilket indtryk er individuelt, men det kan være alle sanseindtryk, lys, lyde, mennesker, smage, dufte, mad…

Ikke al sensitivitet er sund sensitivitet
Sensitiviteten er nært forbundet med nervesystemet, specielt den det autonome nervesystem (ANS), som styrer hvornår vi skal være på vagt, og hvor vi kan slappe af.

Grundlæggende er der mange fordele ved at have en høj fingerspitzgefühl, men ikke al følsomhed er sund. Det hyper-sensitive nervesystem er i forvejen let at overbelaste, og det kan skabe en negativ spiral, som skaber traumer, der skaber endnu større følsomhed, der skaber endnu flere traumer…

Traumer er låsninger i nervesystemet
Traumer kan ses som låsninger i nervesystemet, som skaber varig ubalance og du bliver usund sensitiv.

Overbelastninger er ikke låsninger
Overbelastninger er typisk forbigående, men kan udvikle sig til låsninger i form af stress og traumer hvis overbelastningen er kronisk – f.eks. hvis børn eller voksne er kronisk overstimuleret – og i ubalance. Her udvikles usund sensitivitet.

Begrebsforvirring råder – sansestærk, englebørn, indigobørn, krystalbørn, regnbuebørn 
Det kan være svært at skelne mellem hvilket type sensitivitet du har – og ofte er det en blanding. Nogle er begyndt at kalde sensitivitet for sansestærk – for at pege på styrken i den højere følsomhed. Siden er der kommet alle mulige variationer for det sensitive gemyt – og pudsigt nok ofte med fokus på børn såsom sansestærke børn, englebørn, indigobørn, krystalbørn, regnbuebørn. Det er tilsyneladende mødre, der har brug for at gøre børnene mere unikke end de reelt er, derhen at der intet nyt er i disse begreber. 

Og det fjerner i midlertidig ikke eventuelle ulemper eller sensitivitet pga. belastninger og traumer, og skaber blot øget forvirring.

Kronisk overstimulering er IKKE sensitivitet, men stress-relateret
I bund og grund kommer alle reaktioner uanset om man er hyper sensitiv eller ej ud fra omfanget af stimuli. Mange børn er i dag kronisk overstimulerede, hvilket IKKE gør at de nødvendigvis er sundt sensitive. De er usunde sensitive pga alle de stimuli de får pga overaktivitet i deres små liv – nogen gange pacet frem som om de var forældrenes projekter og pga. for lidt voksenkontakt i børnepasning og for mange timer i folkeskolen.   

Belastnings, stress- & traume-relateret sensitivitet
Sund og usund sensitivitet minder således om hinanden, for i begge tilfælde bliver nervesystemet let overophedet – og så er marginalerne opbrugte hos såvel børn og voksne. Usund sensitivitet kan f.eks. opleves som

  • Kort lunte
  • Irritabilitet
  • Lunefuld
  • Nervøsitet
  • Overreaktioner aggression, vrede, ked af det, gråd
  • Modløshed
  • Træthed
  • Umotiveret
  • Hyperaktivitet (mest hos drenge, men ikke kun)
  • Indelukkethed, tilbagetrukkethed (mest hos piger, men ikke kun)
  • Nej til sociale aktiviteter
  • Samarbejder ikke (både børn og voksne)

Sund sensitivitet 
Sund sensitivitet er ofte knyttet til det mange kender som de mere finurlige forhold i livet. Det ses som f.eks.

  • At være ekstra god til smage
  • Dufter mere fint
  • Bemærker flere ting
  • Ser flere detaljer
  • Hører flere detaljer (fx i musik)
  • Er ofte mere empatisk anlagt (tåler ikke voldsomme film, gysere mv)
  • Er ofte mere medicin-følsom
  • Er ofte ikke til stærke smage
  • Kan være kreativt anlagt

Derudover kan sensitiviteten at være god til at forstå og bruge sprogets detaljer og lignende…

I bund og grund kan sund sensitivitet kendes på at personen opfatter mere detaljeret og mindre grovkornet og derfor skal personen bearbejde flere indtryk på samme tid som ikke-sensitive.

Det gør at den sensitive person oftere får kapacitetsproblemer og kan lettere ryge ind i indre flaskehalse end personer der bearbejder verden mere enkelt og summarisk.

Det kan være svært for ikke-sensitive mennesker at forstå, at verden består af flere detaljer end de selv opfatter. Og at det faktisk kan være en konstant udfordring for sensitive mennesker at balancere i.

For den sensitive person er verden generelt et mere kompleks sted – end for de fleste andre…   

Dette indlæg blev udgivet i Sensitivitet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *