Kriser kommer når vi mister os selv – eller vi mister andre i vores liv. Det kan være død, skilsmisse, jobbet, kollegaerne, sygdom, førlighed ect. Eller at man har levet med traumer – måske siden barndommen.
Jeg faldt over en note, jeg finder passende til at beskrive det mange kommer igennem, når man oplever en krise eller livskrise. Det er ikke en 100% 1-7-proces, men man kan ryge frem og tilbage. Men over tid går livet videre, og man lander på benene igen – uanset at livet, som man kendte det – ikke helt findes mere.
- Chok
- Benægtelse
- Vrede & afmagt
- Sorg
- Opgivelse
- Reorganisering
- Tilpasning
Chok, kaos & stress
Den enkelte krise udløser selvfølgelig en masser stress, usikkerhed og utryghed – deri ligger selve chokket – man er rystet. Og må arbejde på at genfinde trygheden. Man er måske kastet ud i kaos, kan hverken sove, leve, føle eller tænke.
Benægtelse
Du kan ikke rumme det skete. Kan måske kun tage noget af det ind – har måske andre du skal passe på – så du må undertrykke dig selv og det du reelt føler.
Vrede – en afmagtsfølelse
Det skete, skete… Det står ikke til at ændre – og du kan stå i en voldsom følelse af livets uretfærdighed og afmagt, som gør dig vred.
Sorg – det hjemløse savn
Sorgen kommer over savnet… Det der mangler i dit liv, som du holdt af og måske elskede højt. Man kalder også sorgen for den hjemløse kærlighed – men savn passer nok bedre.
Opgivelse – acceptere, tilgive og slippe
På den ene eller anden måde, må du slippe det skete – og acceptere den nye virkelighed, du skal leve i.
Re-organisering
Den nye virkelighed ser anderledes ud. Det du kendte findes ikke mere, og det kan være nødvendigt at tilpasse livet, din gøren og laden – og træffe beslutninger ud fra den nye virkelighed.
Tilpasning – hvad er dine behov?
Tilpasning kan handle om stort set alt i dit liv. Måske blev du kastet så meget i krise, så alt ramlede om ørene af dig og du endte på et krisehjem eller værre, som hjemløs – eller på hospital eller… Du mistede dig selv, men måske også venner, omgangskreds – folk du troede ville være der for dig, forsvandt…
Kriser giver spørgsmål – men svarer ikke på dem
Hvis man kan sige at kriser bidrager med noget, så er det at stille spørgsmåls-tegn ved det eksisterende. Uanset hvordan man vender og drejer det, findes det eksisterende ikke mere – og tilbage står så
Hvor står jeg selv?
Hvad har du brug for
Skulle du ikke have haft lejlighed til at vende med dig selv, hvad der giver mening at have i dit liv, er en krise et godt tidspunkt. Du kan selvfølgelig vælge at forsætte som før, men det går ikke altid så let fordi korthuset brast sammen.
Det vil være et godt tidspunkt at begynde at samle det puslespil der hedder:
Hvad har jeg brug for at have i mit liv for at trives?
Trivsel – den svære nød at knække
Vi kan miste os selv pga af ydre omstændigheder, men falder kosthuset sammen, handler det nu nok også om, at det indre korthus og skellet måske ikke stod helt så stabilt.
Som mennesker er vi lidt som lemminger, vi gør meget som de andre . og ikke andet, så for at høre til. Det ligger dybt i os, at høre til – og i selve begrebet at være et socialt individ.
Marslow fortalte os, at vi har meget ens behov, men det er ikke altid vi er 100% klar i spyttet på hverken vores behov og/eller grænser. Der er forskelle i kvantiet og kvalitet – nogle har brug for at tjene 1 mio. om året for at føle tryghed nok, andre lever gerne med en brøkdel. En krise er en kærkommen lejlighed til at mærke efter, og blive klog på hvad jeg vil tage med videre – og hvad efterlader jeg på perronen.
Ud af krisen
Det er ikke altid det lykkes at genfinde trygheden og roen, hvis kriserne står i kø og den ene udfordring afløser den næste.
Jeg finder ovenstående model bedre end Elisabeth Kübler-Ross’ sorg-model (schweizisk-amerikansk psykiater), selvom de ligner (Benægtelse Vrede Forhandling Depression Accept)
