Aggression er den upolerede styrke
og umodnede evne til sund handlekraft.
Hvis der er en følelse vi i vestlig kultur ikke må udtrykke og ære er det aggression…. Af samme årsag bliver en del mænd enten nogle skvat eller nogle rå børster – simpelthen fordi ingen har lært dem, at være med deres handlekraft på en sund måde.
Aggression er en indbygget handlekraft, som uden den – ville vi være uddøde for længst.
Aggression – indbygget handlekraft
I offentligheden placerer man oftest skylden på disse mandegruppers manglende kompetencer i sund handlekraft hos fraværet af sunde mandlige rolle-modeller.
Men kigger man lidt nøjere efter hvor det er Peter, Søren, Anton og alle de andre drenge er opdraget, så vil man se at de er afrettet til at fungere i primært kvindelige miljøer, med typisk kvindelige og feminine værdier som konsensus, vi er alle lige, ingen må stikke snuden frem. Kraft og styrke er ikke feminine dyder.
Peter, Søren, Anton i perlepladernes land
…starter i vuggestuer og/eller dagpleje som i alt overvejende grad er befolket af kvinder og pædagoger, der typisk også er kvinder.
Så kommer de i børnehave, hvor personalet er pædagoger og ufaglært personale, der i alt overvejende grad er kvinder.
Det samme i børnehave-klassen og i skolerne, hvor effekten af en pigetilpasset skole pt. er at drengene forlader folkeskolen med ca. 1 karaktér lavere i snit (2022).
Den offentlige marginaliserings-maskine
Det er voldsomme tal, men synes at være bredt accepteret, både på Borgen og i Folkeskolen – at drenge marginaliseres fra barnsben.
Velfærdsstaten fjernede manden som rollemodel
Så ja, Peter, Søren, Anton og alle de andre drenge savner mænd i deres liv. Men det er ikke mændenes “skyld”, men kommer af Velfærdsstatens indtog i familielivet og ønsket om at få kvinder på arbejdsmarkedet.