For at ændre en vane, skal du have lært nyt først
Vil du skifte spor, skal der være et spor at gå af… Ellers bliver din hjerne forvirret – og slår ind på det gamle spor
For at ændre en vane, skal du have lært nyt først
Vil du skifte spor, skal der være et spor at gå af… Ellers bliver din hjerne forvirret – og slår ind på det gamle spor
Hvis alt andet kikser, så prøv med åbenhed
Sagde Faren til sin Søn.
Er du sensitiv og har et hurtigt nervesystem sanser du måske 5 gange hurtigere end andre og får flere sanse-informationer sendt afsted til behandling i hjernen.
Hvis hjernen så også er hurtig, så vil du opleve dette som hurtig sansning, flere detaljer, kraftigere indtryk, mere dynamik – men også hurtigere træthed.
Op til 5 gange kraftigere, stærkere, hurtigere, mere detaljeret
Den norske psykolog Trond Edvard Haukedal beskriver i “Bogen om at være særligt sensitiv” at det går op til 5 gange hurtigere end gennemsnitligt. Han skriver om de forskellige træk, der typisk kendertegner de lidt mere følsomme af os.
Den tragiske gave
Der er mange gaver i det at være supersensitiv, men det kan også være en stor mundfuld i en meget larmende og udadvendt kultur som den vestlige at være så følsom og supersensitiv. Den polske psykiater Kazimierz Dabrowski kaldte det “overexcitabilitet” og en “tragisk gave”.
Kunstner-genet
Trond Edvard Haukedal anfører at disse forhold er med til at gøre sensitive mennesker meget kreative og giver dem en særlig evne for at udtrykke sig kunstnerisk, æstetisk og kulturelt på et højt niveau. Særlig sensitivitet er derfor „kunstnergenet“. Han vurderer at så meget som 90-100 procent af de bedste nationale og internationale kunstnere inden for musik, litteratur, billedkunst, film og teater sandsynligvis er særligt sensitive, da disse udtryksformer forudsætter kreativitet, æstetisk sans og følsomhed samt evnen til at dykke ned i sjælens dybder.
80-90% højtbegavede er sensitive
Blandt højtbegavede er høj sensitivitet også udbredt. Det siger næsten sig selv, at en hurtig hjerne bearbejder indtryk hurtigere, hvilket fx kan opleves af personen som at der er mere hul igennem.
I 2015 forskede den hollandske psykolog Elke van Hoof i højsensitivitet og undersøgte sammenhængen mellem med høj begavelse og sensitivitet. Hun opdagede, at 87 % af begavede mennesker også er højsensitive.
Den samme tendens viste en lignende undersøgelse i 2018 udført af det hollandske IHBV og Erasmus University: 77 % af begavede mennesker, der scorede også på at være højsensitive. De anvendte et spørgeskema fra den amerikanske HSP-guru Elaine Aron.
Er kunstnere så højt begavede?
Da både mange kunstnere og højt begavede er meget sensitive, kunne man tro at det betyder at en kunster altid er højt begavet og omvendt. Der ses eksempler på hvor det i hvert fald ikke er tilfældet. Der er nu nok et vis overlap blandt den gruppe højt begavede som er bredt talentfulde dvs at de favner mange discipliner eller har let ved at lære dem også forskellige kunstarter.
Om sensitivitet
Selve sensitiviteten handler om nervesystemets kapacitet til at opfange og bearbejde de indtryk og stimuli, der kommer fra vore sanser. Totalen er med til at forme vores oplevelser, både indre og ydre samt vores reaktioner og adfærd.
Det er virkelig let, at undgå stress:
Du overholder dine grænser
Sensitivitets-guruen Elaine Aron overså, eller har valgt at overse, den omfattende forskning den polske psykologi Kazimierz Dąbrowski har udført omkring sensitivitet, allerede i 60erne.
Dąbrowski kalder det overexcitabilitet og kan oversættes til superstimulerbarhed. Kært barn har mange navne.
Dąbrowsk’s arbejde er endda langt mere finmasket end Aron’s, da Dąbrowski arbejder struktureret med hele 5 typer følsomhed: Psykomotorisk, Sanselig, Intellektuel, Fantasimæssig og Følelsesmæssig.
En person kan besidde en eller flere af disse.
Aron har solgt mange bøger om sensitivitet, men det er trist at se hvor lidt hun differentierer og strukturerer emnet.
Er du højere begavet og har et udvidet sind får mange ofte at vide: “Du tænker også så meget”
En hurtigere hjerne skaber ofte et udvidet sind, der opfatter større, bredere, dybere og mere detaljeret – det mange kalder SENSITIVITET. Et hurtigere sind, når selvfølgelig at tænke langt flere tanker end en langsom hjerne….
Det er ligesom en hurtig motor. Den kører simpelthen flere omdrejninger i minuttet end en langsom motor.
Overanalysere er noget andet
Dette er væsentligt forskelligt fra at nogle selvfølgelig kan have tendens til at overanalysere mangt og meget. Det siges fx at en del kvinder fra naturens side, hele tiden overanalyserer relationer og andres adfærd – specielt mænds. Om dette er korrekt må stå åbent.
Tilbage til det centrale:
En hurtigere hjerne når at tænke flere tanker end en langsom hjerne på samme tid.
Det synes at være acceptabel adfærd, at Narcissister skal bare ned med nakken…
Egentlig gør man sig ikke bedre selv ved at spotte, udpege og pege fingre af andre – og slet ikke udskamme mennesker, der er skadet på sind og sjæl!
Ingen valgte at blive Narcissister, men blev ødelagt menneskeligt fra barnsben 💔
Det er skadede mennesker, der typisk blev svigtet og skadet af deres primære omsorgsperson – som i Baby’s første leveår oftest er en Mor
Værsgo at pege videre…
Bevidsthed er ikke det samme som at evne
I den alternative og spirituelle verden synes bevidsthed at være noget af det vigtigste og højeste at stile efter.
Skulle du være så heldig at opnå større bevidsthed, vil du snart opdage at bevidsthed ikke er det samme som kundskaber eller evne. I bedste fald har du fået større overblik, men typisk er du snarere forvirret på en højere niveau – og kan have svært ved at rumme det du ikke viste.
Mange forveksler bevidsthed med evner og kundskaber. Men bevidsthed er kun indholdsfortegnelsen til bogen – nu skal der fyldes indhold på, evner, kundskaber og adfærd.
Måske har du opnået bevidsthed om, at det du troede var din evne til empati kun var en evne forståelse, noget som din hjerne bidrager med – og at du derfor indser at du er mangelfuld i dine empatiske evner.
Så tidens ensidige fokus på bevidsthed som den hellige gral på gør os faktisk ringere til at leve og trives, fordi vi kun får skrevet noget mere på indholdsfortegnelsen, men får aldrig skrevet hele bogen.
Bevidsthed er kun en grovplan og den letteste del, derpå følger arbejdet…
Det samme kan i øvrigt siges om spiritualitet.
Et barn kan kun udvikle de følelser, som forældrene kan rumme og regulere selv
Det samme gælder i øvrigt i nære relationer som parforhold. Der er kun plads til følelser og følelsesdybde til det niveau som kan rummes.
Hvis den ene i et parforhold f.eks. ikke kan rumme vrede, vil ingen i forholdet “slippe godt afsted med” at udvise vrede.
Hos nogle er der lagt meget låg på alle følelser, så de altid er i kontrol. Dette medfører typisk en del begrænsninger i dybden af forholdet. At bruge ord, som Jeg Elsker Dig vil enten ikke findes eller være falsk. For der er ingen følelser og inderlighed bag.
Det naturlige menneske fødes med anlæg til at udvikle en række grundfølelser, fordi vi har behov for vore følelser til at mærke hvordan vi har det og hvordan andre har det. Antallet af grundfølelser afhænger af hvem man spørger. Psykologen Paul Ekman er en pioner inden for studiet af følelser og deres relation til ansigtsudtryk og har foretaget studier hos naturmennesker jorden rundt, og har udpeget 5 grundfølelser:
Aggression er også nødvendigt
Selvom aggression ikke er en følelse, så er den afgørende at lære at have med i sit liv. I virkeligheden er aggression blot styrke, som ejeren ikke har lært at håndtere. Det er afgørende at kende sine kræfter og styrke.
Følelser skal udvikles, og skal kunnes som alfabetet for at vi er hele mennesker der kan være sociale og danne sunde relationer.
Generthed kommer af usikkerhed…
Usikkerhed oplever vi alle sammen, men vi reagerer forskelligt….
Det er helt naturligt. Det følger nervesystemets Fight (kæmpe) eller Flight Response (undvige) og kommer når vi bliver usikre og utrygge. Der er dyrehjernen Amygdala, der er aktiveret pga. angstniveauet – hvilket sker automatisk.
Når trygheden er genetableret, så tør vi som regel op igen og bliver mere sociale. Det er nervesystem der skifter til Relax Response.
Er genertheden en fast følgesvend kan den skyldes en dybere usikkerhed og utryghed, der blev skabt som lille pga. usikker tilknytning. Dette er IKKE naturligt, og kommer fordi den primære omsorgsperson – typisk er det en Mor og Børnepasningen – ikke evnede at udvise tilstrækkelig nærvær, omsorg og være barnets 100% trygge base.