Ligestilling er på mange måder endt som Særstilling af piger og kvinder og har udviklet sig til Kønsracisme. Piger og kvinder er vigtige. Drenge og mænd tæller ikke. Det ses i alle lag af samfundet – fra børnepasning, uddannelse, arbejdsliv til død og begravelse.
Racisme handler om inddelingen af mennesker i hierarkier, hvor nogle grupper opfattes som mindre værd end andre, fx på grund af hudfarve, kultur, baggrund eller køn. Kønsracisme har nu ramt drenge og mænd.
Drenge og mænd oplever kønsracisme forklædt som ligestilling
Det vil sige, drenge og mænd har være ramt i flere årtier, men det er bare ikke blevet påtalt. Og nu er det så tydeligt, at vi i Danmark stødt og roligt her udviklet kønsracisme i sådan en grad, så der tilmed er skabt en ny underklasse af mænd.
- Drenge bliver ikke mødt som dem de er i børnepasningen og skal tilpasse til et næsten 100pct kvindeligt miljø med kvinde-normer
- Drenge og gutter får af dårligere resultater i folkeskolen (fordi skolen efter folkeskole-reformen favoriserer pigerne)
- Unge mænd får ingen eller dårlig uddannelse
- Dobbelt så mange mænd får ingen familie og ingen børn iflg Danmarks Statistik
- Overdødelighed hele livet – op til 70/30
- Marginalisering: Ca. 4 ud 5 hjemløse er mænd
- Marginalisering: Ca. 3 ud 4 selvmord er mænd
Medierne fjerner drenge og mænds problemer
I medierne, som afspejler vores kultur, ses marginaliseringen tydeligt ved at mænd gøres usynlige:
- Er en kvinde i problemer skriver man tydeligt “kvinde”. Historien personliggøres i avisen, TV osv. – ofte med navn, alder, billede mv.
- Er en mand i problemer, skriver man “person”. Historien gøres upersonlig
Der går ikke en dag uden at der er en personlig historie om en kvinde og noget i hendes liv, der iflg hende selv ikke fungerer. Reelt er det ofte småting, men nu er det jo en kvinde, så alt fra hendes privatliv såsom kærestesorger, spisning, parforhold, menstruation udpensles på forsiderne.
Mænd og mænds problemer fjernes strukturelt fra mediebilledet, så mænd bliver ikke spejlet og anerkendt. Omvendt gøres det strukturelt til mænds problem at mænd ikke er så gode til at tale om følelser, selvom netop mænd ikke anerkendes og spejles. Der er desværre alt for mange fortællinger fra mænd, der viser at de faktisk har forsøgt at få hjælp – men ikke bliver lyttet til.
Medierne og drengene lavere karakterer i folkeskolen: 1 karakterpoint under
Efter folkeskolereformen er drengenes karakterer konstant faldet, så drengene ved afgangsprøverne nu er ca. 1 karakterpoint under pigerne. Men det forbigås i tavshed af både skoler, politikere, medier, aviser, TV osv.
Favoriseringen af pigerne ses tydelig: For et par år siden kom et frem, at det eneste fag pigerne var BAGEFTER i var i matematik. Der lød et RAMASKRIG over de stakkels piger, der ikke var på niveau – selvom pigerne fører i ALLE andre fag.
Drenge er bagefter i ALLE fag undtagen matematik. Tavshed
Medier: “Åh, det er forfærdeligt at piger er bagefter i ÉT fag”
Det er sådan medierne (skoler og politikere) behandler drenge’s udfordringer i skolerne.
- Det kan jo tænkes at det har noget at gøre med, at skolerne primært er en kvinde-arbejdsplads.
- Det kan jo tænkes, at journalisternes køn har noget med det at gøre: Op imod 9 ud 10 journalist-studerende på visse medie- og kommunikationsuddannelser (fx Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX) er kvinder iflg. Danmarks Journalistforbund (DJ)
Iflg. journalister er det ikke et problem, selvom det ses dagligt som en bias med negativ forskels-behandling ift. mænd.
“Ligestilling” skaber ny underklasse af mænd
Underklassen af mænd har været der længe, men den er vokset fordi al ligestilling i Danmark i praksis har fokus på fordele og privilegier til piger og kvinder. Drenge og mænd er skrevet ud af stort set alle offentlige dokumenter om ligestilling – ikke kun i Danmark, men også WHO, FN og lignende organisationer skriver næsten kun om piger og kvinder. Drenge og mænd tæller simpelthen ikke med indenfor ligestilling.
Feminismens klagesang
Feminismen er oprindeligt forankret i reel ligestilling og sunde værdier. Desværre ligner nyfeminismen mere et luksus-konkurrence blandt bedrestillede kvinder om at få flest mulige privilegier uden selv at bidrage, tage ansvar eller forfølge en karriere.
Grundlæggende måler luksus-femininisterne ubalance ift mænd i de øverste sociale klasser som er ca. 10pct.
- Overklassen (ca. 1 pct.)
- Højere middelklasse (ca. 9 pct.)
De almindelige danske mænd og deres liv, som er 9 ud 10 mænd tæller simpelthen ikke med hos de fleste feminister.
Det tæller heller ikke, at de 10pct mænd konsekvent har et arbejdsliv – måske pånær overklassen – hvor de lider omfattende afsavn og arbejder 50-70-80 timer om ugen.
Ledere har ofte ikke har en grænse for øvre arbejdstid iflg de kontrakter de indgår.
Topledere har ofte en kontrakt, hvor det indgår at de skal stå til rådighed for virksomheden med der fulde arbejdsevne og forventes at være kontaktbar stort set døgnet rundt.
De Blå Mænd findes ikke iflg. femininisterne
Derfor får vi konsekvent historier i medierne om at kvinder ikke med nok med i bestyrelser og topledelse. Omvendt får vi absolut INGEN historier om kvinders manglende deltagelse i stort set alt praktisk arbejde, hvor der skal løftes mere end en malerpensel.
Uligestilling på universiteterne