Hvordan ses forskellen på børn og voksne der er almindeligt godt begavet og personer der er højt begavet?
Adfærd afslører begavelsens karaktér
Der er ikke noget entydigt svar. Dette skema giver et meget godt billede af forskellen på hvordan et almindeligt sind og et udvidet sind arbejder og hvordan det kommer til udtryk i adfærden.
Listen er fra Ole Kyed, der har specialiseret sig i at arbejde med højt begavede børn. Men disse forskelle ses også hos højt begavede voksne.
I Ole Kyeds version anvender han betegnelserne
- Velbegavede elever
- Elever med høj begavelse
Jeg har tilladt mig at anvende mere generelle overskifter.
| Det velbegavede barn | Det højt begavede barn |
|---|---|
| Kender svarene | Stiller spørgsmålene |
| Er interesserede | Er ekstremt nysgerrige |
| Har gode ideer | Har vilde, skøre ideer |
| Arbejder hårdt | Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt |
| Svarer på spørgsmål | Diskuterer i detaljer og er omstændige |
| Befinder sig i toppen af klassen | Er forud for klassen |
| Lytter med interesse | Viser stærke holdninger og synspunkter |
| Lærer let | Ved det allerede |
| Har det godt med kammeraterne | Foretrækker voksne |
| Er modtagelige | Er intense |
| Kopierer nøjagtigt | Skaber nyt |
| Holder af at gå i skole | Holder af at lære |
| Modtager information | Bearbejder information |
| Teknikere | Opfindere |
| Husker godt | Gætter godt |
| Holder af logisk opbygget læring | Trives med kompleksitet |
| Er bevidste | Er ivrigt observerende |
| Er tilfreds med egen læring | Er meget selvkritiske |
| Følgende herunder er mit eget bidrag til eksempler på hvordan begavelser på forskellige niveauer kommer til udtryk | |
| Accepterer meget | Undrer sig meget |
| Ser kaos | Ser mønstre |
| Trives med sport & regler | Definerer egne lege |
| Følger standarder | Sætter egne standarder |
| Følger kendte perspektiver | Sætter ting i nye perspektiver |
| IQ i klassen lige over middel | IQ i klasserne efter “lige over middel” |
| Kan let rummes i typisk dansk skole | Er svær at rumme i typisk dansk skole |
| Er hurtigt færdig med lektier | Får enten ikke lavet lektier fordi det er kedelige eller de er lavet i timen |
| Indordner sig | Har det ofte svært med autoriteter |
| Lærer stoffet | Lærer mere end stoffet, men ved hvad læreren vil høre |
| Kan komme langt i det etablerede uddannelses-system | Kan have svært ved at blive i det etablerede uddannelses-system |
| Lærer måske at spille på ét instrument | Kan der spilles på ét instrument, kan der spilles på mange |
| Læser en bog og får viden | Læser 10% af en bog og forstår tankesættet – og fylder resten ud |
| Anvender almindelig reflektion / logisk tænkning | Anvender ofte transkontekstuel tænkning / multidimentionel tænkning |
| Ser overvejende forhold statisk | Ser overvejende forhold i tid, rum, tendenser (inddrager automatisk mange parametre i en reflektion) |
| Potentiale til at blive Verdensmester i ét område | Bliver ofte hurtigt meget dygtig, mister så interessen og bliver aldrig Verdensmester i ét område, men i Top 3 i mange områder |
| Flittig (pligt-ydende) | Lyst driver værket |
| Oplever verden i helheder, men ser detaljerne | |
| Multidimentionel opfattelse | |
| Konkurrence er vigtig (det træner) | Leg er vigtig (det udvikler) |
| Gør sig større | Gør sig mindre |
| Rutiner er kedeligt | |
| Producerer | Skaber |
Det udvidede sind i praksis
Jeg faldt udenfor mængden i de små klasser, gad ikke sport som alle de andre drenge gik op i. Blev placeret sammen med Jørn, som var udfordret på al læring. Sådan tænkte man dengang – at så kunne vi blive venner. Jørn blev ikke bedre af at jeg havde let ved alt – og jeg blev absolut heller ikke bedre af, at Jørn havde det så svært.
Jeg har senere set noget lignende i nutidens skole. Det er at misforstå begge børn groft og ikke hjælpe nogen af dem til trivsel.
Som barn lå jeg i toppen i skoleklassen og var den bedste blandt drengene generelt. Men middel til sprog, specielt tysk kiksede – fordi lærebøgerne havde et indhold svarende til 1. og 2. klasse – det kunne jeg simpelthen ikke med. Stakkels Meta Funck Andersen, hvis undervisning jeg obstruerede.
En stil blev skrevet fra A til B. Min klasselærer Mads Hesselholdt forlangte at der skulle være en disposition. Normalt starten man med en disposition og skriver stilen. Jeg skrev dispositionen ned bagefter når stilen var skrevet, fordi det var kravet.
Jeg gad ikke flid og forstod ikke hvorfor jeg skulle lave side op og ned af de samme matematikopgaver i 2. klasse. Når jeg havde vist jeg kunne 3 opgaver, kunne jeg jo resten. Min mor lavede opgaverne, så jeg ikke fik skældud af min matematiklærer Graversen. Men han må alligevel have tænkt sit. Og idag tænker jeg, at min moder så mig mere end jeg i mange år forstod.
En kammerat jeg har læste Martinus’ samlede værker som 22-årig – og forstod Martinus, så han nu mere end 30 år senere stadig refererer let og ubesværet til Martinus’ tankesæt ift. livet som det udvikles. Sikke et vid. Der var såmænd tale om et par tusind sider. Jeg har aldrig mødt andre, der som ung har haft så dyb en interesse og kunne forstå Martinus’ kompleksitet og mange levels – som den naturligste ting. Den dag i dag synes han stadig at det ikke var og er noget særligt…