Når vi ikke må være vrede og aggressive

I 2013 udkom bogen “Aggression – en naturlig del af livet” forfattet af Jesper Juul

Hvis vi som børn ikke lærer at rumme vore følelser, bliver vi ukomplette som mennesker og vi lærer ikke at begå os, hverken at mærke hvad vi føler eller udtrykke hvad vi har brug for.

Aggression er en naturlig drift i os alle, mænd, kvinder, drenge, piger…. Tendensen i samfundet er at aggression er tabu og gøres til et problem, selvom det i Det Naturlige Menneske er en almindelig acceptabel følelse, der kan være kilde til handling & vækst.

Jesper Juul om aggression
En splinterny dansk undersøgelse (2012)1 , hvori børn i børnehavealderen for første gang i samfundsvidenskabens historie er blevet bedt om at give udtryk for deres mening, viser, at 24 procent af drengene ikke trives særlig godt i børnehaven. Dette procenttal er blevet bekræftet af pædagogerne (overvejende kvinder): De hævder, at 22 procent af drengene er ‘problembørn’, fordi de vil ‘have afløb for’ deres irritation og frustration. Hvert fjerde barn i alderen tre til seks år bliver således karakteriseret som ‘problembarn’, og jeg kan garantere, atkun en meget lille del af disse børn har været udsat for svigt og misbrug i deres familier. Det er på professionelt så vel som på nationalt niveau en skandale for et system, der opfatter sig selv som forbillede for andre lande i verden. – En hård kritik, men dog berettiget: Vi befinder os på en meget farlig vej, det bør vi være opmærksomme på, og vi må finde konstruktive måder, hvorpå vi kan håndtere fænomenet aggression, for ellers kommer vi fortsat til at skade alt for mange mennesker.

Fra bogen AGGRESSION – EN NATURLIG DEL AF LIVET

Dette indlæg blev udgivet i Behov, Følelser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *